Vilkår og betingelser
for erhvervsafhentninger

  1. Ved at acceptere vores handelsbetingelser giver virksomheden Orbitu Recycling ApS ret til frit og endeligt at disponere over de indmeldte genstande med henblik på videresalg. 
  2. I øjeblikket tager Orbitu Recycling ApS vi kun imod afhentninger fra kunder i Danmark indenfor postnummer 1000-2999 (Storkøbenhavn). Alle andre kunder forbeholder vi os retten til at afvise. 
  3. Orbitu Recycling ApS forpligter sig kun til at acceptere afhentninger indenfor produktkategorierne: møbler, hvidevarer og elektronik.
  4. Orbitu Recycling ApS modtager ikke inventar, der er ufuldstændigt, ødelagt eller ikke er funktionelt – ligesom der heller ikke afhentes inventar, der ikke er i en flytbar tilstand. Det er derfor kundens ansvar at klargøre inventaret til afhentning. Orbitu Recycling ApS har til enhver tid ret til at afvise produktet.
  5. Orbitu Recycling ApS forbeholder retten til ikke at tage imod varer, hvis vi vurderer, at der er en risiko for at det er en kopivare. Orbitu Recycling ApS har mulighed for uden varsel, at ophæve en aftale imens varen er i vores varetægt, hvis der er mistanke om, at varen er en kopivare – kunden har selv ansvar for at afhente varen på Orbitu Recycling ApS’ lager, hvis kunden ønsker varen retur.
  6. Ejerskab af afhentet inventar overgår fuldt og endeligt til Orbitu Recycling ApS i det øjeblik inventaret er læsset på Orbitu Recycling ApS’ biler og kørt bort fra virksomheden.
  7. I tilfælde af aflysninger eller forsinkelser i forbindelse med afhentning det aftalte, kan Orbitu Recycling ApS ikke gøres ansvarlig for evt. økonomisk tab eller lignende, påført virksomheden som følge heraf.
  8. Virksomheden vil ligeledes blive bedt om at underskrive disse vilkår ved afhentning af møblerne.