Vilkår og betingelser for handel via webshop på Orbitu.dk

1. Bestilling

Orbitus webshop er åben 24 timer i døgnet, og her kan du købe og reservere varer døgnet rundt. Du er også velkommen til at besøge vores fysiske varehus på Poppelgårdvej 17, 2860 Søborg – se åbningstiderne nederst på hjemmesiden.

2. Betaling

Betaling finder sted ved afhentning eller reservation af varer i varehuset, eller ved bestilling her på webshoppen.

I varehuset kan betales med kontanter og med MobilePay

På webshoppen kan betales med Visa, Visa/Dankort, Mastercard, Mastercard Direct, Maestro og MobilePay. Ved betaling på webshoppen trækkes beløbet på leveringsdagen.

3. Levering

Når du handler på Orbitus webshop får du på betalingssiden mulighed for at tilkøbe levering i hele Danmark, med undtagelse ganske få postnumre, hvor vi ikke tilbyder levering. På Sjælland foretager Orbitu selv levering, på Fyn og i Jylland sker levering i samarbejde med vores fragtpartner.

Levering tilbydes fra 150,- og op, alt efter varens størrelse og leveringsadressen (afstand fra København). Du betaler kun levering for den største vare, så hvis du fx. bestiller en sofa der koster 300,- at få leveret og et sofabord der koster 150,- at få leveret, så betaler du kun de 300,-. 

Levering sker “til kantsten” – dvs. du skal selv sørge for yderligere placering/opbæring af dine købte varer. 

Normal leveringstid er op til 5 hverdage, men vi forsøger selvfølgelig at levere dine varer hurtigst muligt. Ved levering udenfor Storkøbenhavn, kan længere leveringstider forekomme. Såfremt der indtræder væsentlige forsinkelser vil køber blive underrettet så snart det er muligt – men Orbitu kan ikke gøres ansvarlig for forsinkelser.

4. Priser

De anførte priser på Orbitus webshop er i danske kroner (DKK) inkl. moms.

Når du bestiller varer online via Orbitus webshop får du mulighed for at tilkøbe levering til gældende priser. Du kan også selv afhente dine varer i vores varehus i de anførte åbningstider. Orbitu tager i den forbindelse forbehold for eventuelle tastefejl, prisændringer og afvigelser i åbningstider.

Forbehold

Orbitu tager forbehold mod åbenlyse fejl på hjemmesiden som resulterer i forkert pris. I sådanne tilfælde vil du blive kontaktet med oplysning om den aktuelle fejl. Du kan naturligvis annullere ordren, hvis fejlen gør, at din ordre bliver dyrere end forventet. Dette forbehold gælder også eventuelle kampagner, hvor der er oplyst forkert rabat.

5. Fortrydelsesret – online & varehus

Samme betingelser gælder for returnering af brugte varer & nye varer:

  • Der tilbydes 2 års returret som bestemt i Købelovens §§ 72-87
  • Alle varer sælges uden fortrydelsesret.
  • Alle varer sælges som “købt som beset”. Det anbefales derfor altid, at man kommer ud og kigger på varen først for at undgå misforståelser.
  • Orbitu dækker returomkostninger, hvis varen er defekt ved levering.

6. Ansvarsbegrænsninger og forbehold

Generelt tages der forbehold for prisstigninger, force majeure, afgiftsændringer, valutaændringer, udsolgte og udgåede varer samt for eventuelle tastefejl. Orbitu har i tilfælde af force majeure valget mellem at hæve handlen eller en del af denne, eller at levere den aftalte vare, så snart hindringen for normal leverance ophører. I tilfælde af force majeure er Orbitu uden ansvar for ethvert tab hos køberen som følge af manglende levering.

7. Privatlivspolitik

Brugen af Orbitu.dk er som udgangspunkt fuldstændig anonym. Vi registrerer ingen data, der kan bruges til at identificere dig, med mindre du tilmelder dig vores nyhedsbrev, opretter en afhentning eller foretager køb via. hjemmesiden.

Ingen data om brugerne eller deres anvendelse af Orbitu.dk videregives eller sælges til tredjepart. Informationer opbevares på betryggende vis og er kun tilgængelige for betroede medarbejdere hos Orbitu.

I forbindelse med elektronisk betaling lagrer vi af sikkerhedsmæssige grunde INGEN kreditkortoplysninger. Kun i betalingsøjeblikket skal der i et vist omfang overføres finansielle oplysninger til PBS og dette sker med maksimale sikkerhedsforanstaltninger via. en krypteret SSL-forbindelse efter forskrifter fra PBS.

Ved køb beder vi om navn, adresse, telefonnummer og e-mailadresse. Disse informationer bruges udelukkende til behandling af ordren og vi registrerer kun den nødvendige data for at kunne foretage transaktionen. Informationerne transmitteres og lagres elektronisk på krypteret form. Desuden registrerer vi IP-adressen hvorfra køb eller tilmelding foretages. Informationen finder normalt ingen anvendelse, men kan bruges i en evt. politiefterforskning.

Hvis du har handlet hos os og ønsker adgang til den data, vi har registreret om dig, er du velkommen til at skrive til os med en forespørgsel om at få det tilsendt.

 

Orbitu logo

Orbitu Recycling ApS

Poppelgårdvej 17
2860 Søborg

CVR: 41019182
kontakt@orbitu.dk
tlf. 4042 8815